Den unge geoteknikers hverdag

I januar 2027 afholder DGF arrangementet ”Den unge geoteknikers hverdag”, hvor vi sætter fokus på de mange forskellige opgaver og udfordringer, som unge geoteknikere møder i deres hverdag. Den præcise dato er endnu ikke fastlagt.

Arrangementet er åbent for alle, men vi søger aktuelt unge geoteknikere under 35 år, som har lyst til at dele deres erfaringer og holde et indlæg.

Indlægget kan handle om næsten hvad som helst fra din geotekniske hverdag – eksempelvis:

  • en spændende geoteknisk undersøgelse
  • en interessant eller udfordrende projekteringsopgave
  • en tilsynsopgave
  • et spændende projekt
  • en konkret geoteknisk problemstilling
  • eller noget helt andet, som du synes kunne være interessant at dele med andre.

Emnet er frit, og det behøver ikke være en ”succesfuld” eller særlig spektakulær opgave. Formålet er at give et indblik i den virkelighed, som unge geoteknikere arbejder med, og skabe mulighed for faglig inspiration og erfaringsudveksling på tværs af branchen.

Vi mangler indlægsholdere, så hvis du er under 35 år og kunne have lyst til at fortælle om din hverdag, en opgave eller et projekt, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt Michael fra DGF’s bestyrelse på mkld@bane.dk, hvis du er interesseret eller gerne vil høre mere.

Sæt allerede nu kryds ved januar 2027 – vi glæder os til en spændende dag, hvor alle er velkomne!

Kontakt
Dansk Geoteknisk Forening
Maglebjergvej 1
2800 Lyngby
E-mail: info@danskgeotekniskforening.dk
Tlf.: 3174 0609

CVR-nr.: 62 16 09 18
Handelsbetingelser