Miljøstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land i høring. Høringen er relevant for alle, der arbejder med geotekniske boringer og borearbejder generelt.
Dansk Geoteknisk Forening opfordrer derfor medlemmer og øvrige interesserede til at orientere sig i udkastet og vurdere, om der er forhold, der bør kommenteres.
Høringsfristen er 17. september 2026. Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
Se høringen på Høringsportalen
Høringsmaterialet indeholder blandt andet selve udkastet til bekendtgørelsen, høringsbrev, økonomisk datakort, miljørapport og høringsliste.
