Teknisk høring af DK NA for EC7-1, -2 og -3

Kære alle medlemmer i DGF,

Social- og Boligstyrelsen har nu lagt Udkast til Nationalt Anneks (DK NA) til en række Eurocodes, heriblandt Eurocode 7 op på høringsportalen til teknisk høring:

  • Nationalt Anneks til: Eurocode 7- Geoteknik – Del 1: Generelle regler
  • Nationalt anneks til: Eurocode 7- Geoteknik – Del 2: Jordegenskaber
  • Nationalt anneks til: Eurocode 7- Geoteknik – Del 3: Geotekniske konstruktioner

Det er i forbindelse med den tekniske høring, at der er den bedste mulighed for at påvirke udformningen af de kommende nationale annekser. DGF vil derfor gerne opfordre alle medlemmer til at bidrage aktivt til høringen med kommentarer og bemærkninger.

  • Høringssvar skal sendes pr. mail til NA-eurocode@sbst.dk frem til d. 2. december 2026, mærket ’Høringssvar til nye nationale annekser’.

Der gøres opmærksom på at Dansk Geoteknisk Forening ikke indsamler høringssvar.

Høringsparter bør orientere sig i bilag tilhørende de enkelte nationale annekser med bemærkninger, der er relevante for høringen. Høringssvar skal angives i vedhæftede kommenteringsark. De nationale annekser foreligger foreløbig kun på engelsk. Men man kan angive kommentarer både på dansk og engelsk.

  • Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes pr. mail på NA-eurocode@sbst.dk, mærket ’Spørgsmål til høring af nye nationale annekser’

Husk, at der er størst chance for, at kommentarer får effekt, hvis de er velbegrundede, samt at kritik bør ledsages af et forslag til ændring. Dvs. begge kolonner i kommentar-tabellen bør udfyldes.

Euopakomissionen og CEN/TC 250 afholder i oktober og november en række webinarer om anden generation af Eurocodes. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Kontakt
Dansk Geoteknisk Forening
Maglebjergvej 1
2800 Lyngby
E-mail: info@danskgeotekniskforening.dk
Tlf.: 3174 0609

CVR-nr.: 62 16 09 18
Handelsbetingelser