Bæredygtighedskomitéens formål er at øge fokus på bæredygtighed indenfor den geotekniske del af branchen. Komitéen skal derfor indsamle og udbrede viden om mere bæredygtige løsninger og muligheder.
Komitéen skal arbejde for, at DGF får en profil inden for mere bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen.
Komitéen skal således:
- formidle eller facilitere formidling af viden om bæredygtighed og bæredygtige løsninger, i DGF´s eget regi.
- opfordre til fokus på bæredygtighed på tværs af DGF´s øvrige komitéer.
- Medvirke til, i samarbejde med normkomitéen, at vurdere relevante standarder
- Udveksle viden og erfaring med de tilsvarende nordiske og internationale komitéer