Den 4. november 2026 inviterer Dansk Geoteknisk Forening til Forskerdag 2026 på Aalborg Universitet.
Kom med til en spændende dag med fokus på den nyeste forskning og udvikling inden for geoteknik og ingeniørgeologi.
Forskerdagen giver mulighed for at få indblik i aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter, møde forskere og studerende fra de danske universiteter og ikke mindst udveksle erfaringer og idéer med kolleger fra branchen.
Dagen vil byde på korte præsentationer af igangværende og nyligt afsluttede forskningsprojekter samt mulighed for at gå mere i dybden og diskutere projekterne med forskerne.
Forskerdagen er en god mulighed for både etablerede geoteknikere, studerende, forskere og andre med interesse for geoteknik til at blive opdateret på, hvad der rører sig i forskningsmiljøerne – og måske finde inspiration til nye samarbejder.
📅 4. november 2026
📍 Aalborg Universitet
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – mere information om program og tilmelding følger.
